Foto-teori

1. Foto-teori

Hvis man ønsker at tage bedre billeder end blot Snap-shots – og ønsker at kunne producere de billeder man har forestillet sig – er det helt nødvendigt at forstå den basale foto-teori.

Moderne kameraer har en hel del intelligens og teknik indbygget og kan selv foretage indstillinger der umiddelbart giver gode resultater. Nogle gange ønsker man dog at gribe ind i kameraets valg og selv vælge en bedre indstilling der frembringer lige nøjagtigt dét billede man havde forestillet sig.

Vi vil derfor gennemgå den mest basale foto-teori, der vil give dig det fulde overblik over eksponering således at du vil være i stand til at styre kameraets eksponering og ikke bare nøjes med det kameraet foreslår som værende den bedste eksponering.

Først må man forstå spejlrefleks-kameraets opbygning og lysets vej gennem objektiv og kamera til
billedsensoren. Når man kigger gennem søgeren, så kigger man faktisk igennem en prisme, et spejl og gennem en række linseelementer i objektivet. Når man trykker på udløserknappen vipper spejlet op og lukkeren åbner, så lyset rammer billedsensoren.

1.1 Lukkertid – Blænde – ISO

Det første man bør lære er forholdet mellem lukkertid, blænde og ISO. Dette forhold beskrives ofte som eksponeringstrekanten. Men inden vi kaster os over eksponeringstrekanten skal vi lige have styr på de enkelte elementer som den er opbygget af.

Lukkertid
Lukkertiden er den tid lukkeren i kameraet er åben.

Blænde
Blænden beskriver det ”hul” der lukker lys ind i objektivet.

ISO
ISO beskriver lysfølsomheden. I gamle dage var det selve filmen, i dag er det digitalt.

1.2 Eksponering

Eksponering er udtrykket for hvordan et billede er belyst. Dit kamera har en indbygget lysmåler der vurderer hvor meget lys der er i billedfeltet. Kameraet har også et eksponeringssystem, der kan vurdere og beregne forholdene mellem lukkertid, blænde og ISO – nøjagtigt som eksponeringstrekanten.

Men først skal vi lige kigge nærmere på hvad eksponering egentlig er for en størrelse.
Man kan sammenligne eksponering med at fylde en spand med vand. Lukkertiden beskriver hvor lang tid man åbner for vandhanen. Blænden kan sammenlignes med hvor stor vandstråle/åbning vandhanen har. ISO kan sammenlignes med spandens størrelse.

• Når spanden er fyldt helt til kanten, er billedet korrekt eksponeret.
• Hvis spanden ikke er helt fuld, vil billedet være undereksponeret.
• Hvis spanden bliver overfyldt vil vandet løbe ud og billedet vil blive overeksponeret.

Jo mindre man lukker op for vandet (lyset), jo længere tid skal man bruge for at fylde spanden.
Jo mere man lukker op for vandet (lyser), jo kortere tid skal man bruge for at fylde spanden.
Spandens størrelse er også afgørende for hvor lang tid man skal bruge.

1.3 Eksponeringstrekanten

Eksponeringstrekanten beskriver forholdet mellem lukkertid, blænde og ISO. Det er en grafisk
illustration der viser sammenhængen og hvordan en ændring af den ene variabel påvirker de andre.

Bemærk hvordan en ændring i en af værdierne er 1 stop. Hvis f.eks. blænden halveres, skal enten lukkertid eller ISO tilsvarende fordobles.

1.4 Sunny 16

Der findes en gammel foto-regel kaldet ”The Sunny 16 Rule”. Denne regel er kort fortalt en måde at beregne eksponering uden en avanceret lysmåler ud fra følgende regel:
”På en klar solrig dag, med blænde f/16, vil lukkertiden være den reciprokke værdi af ISO”

Det vil sige, at hvis blænden er sat på f/16 og du anvender ISO 200, vil lukkertiden være 1/200 sekund. Hvis ISO er sat til 100 vil lukkertid være 1/100 sek og så videre. Simpelt, ikke sandt?

Som vi har lært om eksponeringstrekanten, ved vi at ISO, blænde og lukkertid hænger sammen og en halvering af den ene værdi kan udlignes med en fordobling af en af de andre værdier.

Derfor kan vi bruge Sunny 16 reglen som udgangspunkt for vores lysmåling/eksponering.

Herunder vises ændring af lukkertid, hvis man ændrer blænden (og ISO holdes fast på samme værdi):

Så selvom vores kamera har indbygget en fin lysmåler, er Sunny 16 stadig en god regel at støtte sig til.

1.5 Uddybning af ISO

ISO er som sagt lysfølsomhed. Inde i dit kamera sidder der en chip, som er lysfølsom. Det smarte ved denne chip, er at du kan bestemme hvor følsom den skal være. Hvad betyder det når den er lidt følsom og når den er meget følsom?

Jo lavere ISO tal er, jo mindre følsom

I dag er kameraer blevet utroligt følsomme, mere end det menneskelige øje. De fleste moderne
kameraer går fra: ISO: 100–12800

Ældre kameraer kan sagtens gå fra ISO: 200–1600 og de nyeste professionelle går op til ISO 3.280.000

ISO går ikke fra 100 til 101, som man måske kunne forestille sig, men fra 100-200-400-800 (fordobler sig). Hver gang man bevæger sig fra en værdi til en anden, kalder man det et “stop” (stop som i et stop lys mere eller mindre).

Det vigtigste i dette er at forstå, at hver gang du drejer en tak på dit kamerahjul ved ændring af ISO, så fordobler du din sensors lysfølsomhed. Udover at man kan ændre på lysfølsom for at få en korrekt eksponering, så er der også nogle fordele og ulemper ved ISO. Faktisk kan man godt kalde det “billedkvalitet”.

Jo lavere ISO, jo bedre billedkvalitet

Så længe man ikke misforstår det med billedstørrelse så som: Stor, medium eller lille jpg fil.
Dette betyder at alle fotografer altid står med samme dilemma under dårlige lysforhold: at det går ud over billedkvaliteten, at sætte lysfølsomheden op.

Høj ISO giver billeder det man kalder “støj” og gør billedet grynet. Da man brugte analog film i
kameraet, kaldte man det “korn”.

Al elektronik skaber en lille smule støj. Du kender det måske fra stereoanlægget, hvor du kan høre en smule støj, hvis du skruer helt op uden at afspille musik. Ved base-ISO er der så meget lys, at det overdøver baggrundstøjen, men når man undereksponerer, kommer der ikke så meget lys ind til sensoren, så støjen fylder forholdsmæssigt mere. Når man så forstærker signalet, forstærkes støjen også, og det kan ses som korn i billedet. Og jo højere ISO-værdi, jo mere korn kommer der i dit foto.

Ved ISO 100 er der rigeligt med lys, som herover er vist med blåt, til at lyset overdøver støjen.
Når du vælger ISO 800, er eksponeringen (EV) tre trin mindre, men støjen fylder det samme.
På høj ISO forstærkes begge dele for at give samme lys som ved ISO 100, og dermed fylder støjen mere.

Et lille tip ved høj ISO! Man kan til tider få succes ved at lave sine billeder sort/hvid, hvor den grynede kvalitet engang imellem kan være visuelt behagende.

1.6 Uddybning af Blænde

Blænden er det sværeste for begyndere at forstå. Årsagen er som regel at et lille blændetal
(blændeværdi) betyder mere lys, hvorimod et højt blændetal giver mindre lys. Når man lukker mere lys ind i objektivet, så kalder man det: “at blænde op”, eller mindre lys: “blænde ned.”

Jo højere blændetallet er, jo mindre lys gennem objektivet

Udover at man kan få mere eller mindre lys gennem objektivet, så er blænden oftest den mest brugte kreative mulighed en fotograf benytter sig af. I kroner og ører, er det også den del af fotografering der kan gøre den til voldsom dyr hobby, da objektiver med lille blændeværdi kan koste enorme summer.

At forstå skarphedsdybden kan tage lang tid, da der er mange faktorer som spiller ind. Brændvidden på objektivet, samt afstanden til motivet, gør det hele mere forvirrende. Man kan læse sig til meget, men her er det nemmere at få erfaring på området, for at forstå hvordan skarphedsdybden fungere på forskellige brændvidder.

En lille blændeværdi giver en lille skarphedsdybde, og med en stor blændeværdi giver en stor skarphedsdybde.

Der findes ingen generelle regler for hvilken blændeværdi er korrekt, under givne omstændigheder. Netop her er der frit slag for fotografen at tage et valg. Det ene valg kan sagtens være ligeså rigtig som et andet. Dog kan man sige, at der er findes nogle generelle omstændigheder, hvor man normalt ville vælge en bestemt blændeværdi.

Når man har en lille blændeværdi, og fokuserer på en person et par meter fra kameraet, så opnår man tit en effekt, der gør at baggrunden bliver sløret. Det betyder at den flyder sammen og kan ikke genkendes. Effekten med en lille skarphedsdybde er god til at isolere en person. Man skal dog sørge for at baggrunden er tilpas langt væk.

Når man tager landsskabsfotos vil man normalt vælge en høj blændeværdi, eftersom man ønsker en skarphedsdybde gennem hele billedet. Fra forgrund, mellemgrund og baggrund.

Hvis man fokuserer på horisonten og har en lille blændeværdi, så bliver dit billede blødt, dvs. ikke helt skarpt, som hvis du havde brugt en høj blændeværdi.

Grundlæggende tænker fotografer således: Lille blændeværdi som isoleringseffekt, og når man har brug for mere lys. En stor blændeværdi benytter man som oftest, når man ønsker skarpe fotos gennem hele motivet. Man blænder sjældent ned, for at opnå en korrekt eksponering.

Blændeværdier kan gå fra ƒ/1.4, 2.8, 4, 5.6, 8, 11, 16 og som man kan se, så er systemet mindre
gennemskueligt, end det man kender fra ISO-værdierne. Det vigtigste at vide her er, er at for hvert tal, så går man et stop op eller ned i lysmængden. Værdierne kan sagtens være forskellige fra objektiv til objektiv.

En lille huskeregel omkring blændetal

For bedre at huske eller forstå blændetallet, kan man tænke på blændetallet som en brøk.

Blænde f/4 svarer ca. til 1/4 lys

Blænde f/16 svarer ca. til 1/16 lys

Det er ikke helt korrekt, men en nem måde at huske og forstå blændetallet på.

1.7 Uddybning af Lukkertid

Lukkeren er et lille gardin der sidder foran sensoren. Den fungerer lidt ligesom et rullegardin bortset fra, at hastigheden ikke måles i er hvor hurtigt rullegardinet er, men hvor længe det er rullet op (lukker lys ind).

Den tid hvor lyset kan komme ind i kameraet, er den som er interessant. Alle nyere spejlreflekskameraer kan tage fotos, hvor lukkeren er åben fra 30 sekunder til 1/4000 (én 4000 del af et sekund).

Den bestemmer dermed hvor meget lys der kommer ind i kameraet, set ud fra tid. Hvis man tager
billeder på 1/4000 så kan man fastfryse vanddråber i luften, en kugle der bliver affyret, et lyn som slår ned. At det så er svært at tage sådan et billede, er en anden sag, eftersom man skal trykke på
fotoudløseren ret præcist.

Hvis man derimod har lukkeren åben i 30 sekunder, så kan tage urealistisk billeder i den forstand, at hvis man forestiller sig en bil kører ned ad en vej, så vil man kunne se lyset fra baglygten, langs hele vejen, uden man kan se bilen. Eller hvis man tager billeder af Vesterhavet, mens bølgerne slår voldsomt på kysten, så vil man efter 30 sekunder eksponering, se et anderledes roligt spøgelsesagtigt hav.

Vi tænker normalt fart i km/t, særligt fordi vi er så bevidste om netop fart når der køres bil.

I fotografering er tid beskrevet i sekunder, i stedet for timer. I fotografering deler man sekundet op således 1/1000 som skal læses som: én tusind del af et sekund. Det samme er gældende for 1/25 (én femogtyvendedele af et sekund).

Man kan håndholde sit kamera, uden at få slørede fotos fra omkring 1/15 til 1/25. Bruger man et teleobjektiv, så skal man regne med at det sagtens kan være 1/60 til 1/120, før man undgår sløret billeder. Dette kræver dog at man kan holde sit kamera roligt.

Hvis man laver langtidseksponering, det vil sige, at lukkeren er åben i lang tid, f.eks. 5 sekunder. Så angives det på kameraet med 5″, hvor gåsetegnet angiver at det er sekunder. Har det ikke har gåsetegn og der bare står 5, betyder det at det er 1/5.

Lukkeren er et stykke ekstrem finmekanik. Det er også typisk lukkeren der går i stykker først på dit kamera. Der er selvfølgelig forskel på hvor lang tid lukkeren lever, afhængig af kameratype og -model. Typisk vil lukkeren have en levetid på ca. 100.000 klik. Det er derfor vigtigt at kende kameraets Shutter Count hvis man køber et brugt kamera. Når lukkeren dør er det oftest billigere at købe et nyt kamera.

1.8 Auto – Program – Aperture – Shutter – Manual

Programhjulet er det lille hjul der sidder på toppen af dit kamera. Det er det du bruger til at vælge hvilket eksponeringsprogram du vil anvende.

Programhjulet på dit kamera kan have flere indstillinger end de her beskrevne, men dem vil vi ikke komme ind på her. Jeg vil heller ikke anbefale at bruge de øvrige automatiske funktioner.

Vi vil her gennemgå de vigtigste indstillinger:

Auto

Auto-programmet symboliseres ved en grøn firkant. I denne indstilling foretager kameraet alle
indstillinger automatisk og vil gøre alt for at opnå den korrekte eksponering. Dette betyder at kameraet selv indstiller blænde og lukkertid og affyrer den indbyggede blitz.

Auto bør for alt i verden undgås og burde være forbudt på et spejlrefleks-kamera.

Program

Program – eller P – arbejder nogenlunde ligesom Auto-programmet. Der er dog en væsentlig forskel: P anvender aldrig den indbyggede blitz automatisk og man kan påvirke A og S indstillingerne individuelt.

Jeg anbefaler at man altid sætter kameraet i denne indstilling når man pakker kameraet ned. Det vil næsten altid garantere dig en fornuftig eksponering – måske ikke den mest optimale – men du vil altid kunne tage et brugbart billede med denne indstilling.

Aperture

Aperture – eller Av – er blænde-programmet. Det vil sige det er her hvor du selv vælger hvilket
blændetal du vil anvende og kameraet klarer så indstilling af lukkertid for dig. Dette er den kreative indstilling, hvor du har kontrol over dybdeskarpheden i dit billede.

Shutter

Shutter – eller Tv – er lukkertids-programmet. Det vil sige det er her hvor du vælger hvilken lukkertid du vil anvende og kameraet klarer så blænde-indstillingen for dig. Dette program sikrer dig mod rystede billeder men kan også anvendes kreativt.

Manual

Manuel – eller M – er for fuld kontrol. Her er ingen hjælp at hente fra kameraet. Du skal derfor klare alle indstillinger selv og har derfor fuld kontrol over alle indstillinger vedrørende eksponering.

1.9 Hvidbalance

Og netop som du troede alt det tekniske omkring lys var overstået, skal vi også lige snakke hvidbalance.

Hvor ISO, lukkertid og blændeåbning drejer sig om lysstyrke, så drejer hvidbalance sig om at få billedet farvet korrekt.

Lysets farve

Når man skal beskrive lysets farve, så tager man udgangspunkt i nedenstående spektrum for synligt lys:

Kompensering af farvetemperatur er overodnet set, en justering af de røde farver i forhold til de blå farver, som ligger i hver sin ende af spektret for det synlige lys.

Lysets farve måles i enheden Kelvin (K). Herunder kan du se Kelvin-værdierne for forskellige lys-typer:

Stearinlys	1800 K
Glødepærer	2300 K
Fotolampe	3200 K
Sollys	5500 K
Overskyet	8000 K

Manuel kompensering

Her indstilles i Kelvin-grader og man kan typisk vælge 2500-9500 grader Kelvin.

Reelt er et lavt antal Kelvin-grader lig med varme farver, men fordi man i kameraet modkompenserer, virker det præcis omvendt. Derfor kan følgende huskeregel anvendes ved manuel indstilling af Kelvin:

Høj Kelvin = Varmere = Gul/orange
Lav Kelvin = Koldere = Blå/cyan

Korrigering/tilpasning af hvidbalance

Dit kamera kan indstilles til forskellige typer hvidbalance, så som Shade, Tungsten, Flourescent og Auto. Den automatiske hvidbalance rammer ofte – men ikke altid – rigtigt. Du behøver dog ikke fortvivle, da de moderne billedbehandlingsprogrammer gør det let at ændre hvidbalancen senere i efterredigeringen. For bedste resultat kræves det dog, at du tager billederne i RAW-format.