Makrofotografering åbner en verden, vi normalt ikke lægger mærke til. Pludselig bliver de bittesmå mønstre i et blad, de fine hår på et insekt eller teksturen i en sten til store, fascinerende landskaber. Det handler om at komme helt tæt på – ofte tættere end øjet selv kan.
Hvad er et Makro-objektiv?
Et makrofoto-objektiv er et objektiv, der er konstrueret til at kunne fokusere meget tæt på motivet og gengive det i livagtig størrelse eller tæt på. Den vigtigste egenskab er forstørrelsesforholdet. Et ægte makro-objektiv gengiver motivet 1:1. Det vil sige, at motivets størrelse på sensoren er samme størrelse som i virkeligheden. Det giver maksimal detalje.

Hvad gør makroobjektiver specielle?
Følgende kendetegner et ægte makro-objektiv:
- Kan fokusere ekstremt tæt: Du kan komme helt hen til små motiver som blomster, insekter eller teksturer.
- Meget høj skarphed på korte afstande: Optikken er designet til at være skarp helt tæt på
- Ofte faste brændvidder (f.eks. 60mm, 90mm, 100mm), hvilket giver god billedkvalitet og forudsigelig betjening.
- Flad billedfeltkurvatur: Gør, at hele motivet bliver skarpt, selv når du fotograferer flade ting som f.eks. frimærker.
Du behøver ikke dyrt udstyr for at komme i gang
Hvis du vil afprøve makro-foto, uden at skulle ofre en formue, kan man købe billige mellemringe.
Bliver du først bidt af makro-foto, så er der masser af objektiver at vælge imellem. Og på brugtmarkedet kan man ofte finde super gode objektiver til en fornuftig pris, ofte under 2.000 kr.

Når de små detaljer bliver store
Makro-foto handler også om tålmodighed. Selv en svag brise kan få motivet til at bevæge sig, og dyreliv kræver ro og forsigtighed. Til gengæld belønnes man med billeder, der afslører naturens skjulte skønhed og giver nye perspektiver på velkendte ting.
Så næste gang du går en tur, så prøv at kigge nærmere – måske gemmer der sig et helt nyt univers lige for dine fødder.



